Børnehuset Silergården
Vi er et børnehus med en god stemning og en positiv energi, hvor alle bydes velkommen.
Velkommen hos Børnehuset Silergården
Vores børnehave er funktionsopdelt med mange mindre rum, (f.eks. udklædningsrum), som vuggestuen også benytter. Vi arbejder i mindre aldersopdelte grupper, hvor børnene har en primær pædagog, og hvor børnene kan udvikle sig optimalt.
Alle børn i Silergård har ret til at være en del af et fællesskab, og alle børn har ret til omsorg, nærvær, anerkendelse og læring. Dette er vigtigt for det enkeltes barns selvværd, udvikling og trivsel.
"Fri for Mobberi" er integreret, som en vigtig del af Silergård, og er med til inkludere børn og hjælpe børn til at danne venskaber samt forebygge mobberi.
Vi arbejder ud fra et anerkendende og inkluderende livssyn, hvor dit barn mødes med omsorg og nærvær, og hvor i som familie er vigtige medspillere for barnets optimale trivsel og udvikling.
- Alle børn og forældre er værdifulde medspillere.
- Alle børn har brug for tydelige og empatiske voksne, som rollemodeller.
- Alle børn har brug for at være en del af et fællesskab.Alle børn har brug for at blive værdsat, for den de er.
- Alle børn har brug for at blive guidet, til at turde og til at udvikle sig.
Hvert barn er unikt og skal anerkendes, værdsættes, respekteres, stimuleres og guides ud fra de forudsætninger de har. Det er vigtigt for børnene at danne sig spor i Silergård og anerkendes for den de er, og for det positive de gør.
Det er vigtigt at opretholde et godt og tæt forældresamarbejde, således at både i som forældre og personalet føler sig velinformerede, inddragede, trygge og anerkendte.
Vi er tæt på både strand og skov, og nyder ture i lokalområdet. Vi bruger besøgsgården Søholtgård og middelalderlandsbyen der også er i gå afstand fra vores institution.
Vi åbner kl 6.30 om morgenen i vuggestuen hvor der er morgenmad frem til kl 7.15. Her er vi alle sammen, indtil ved 7.30 tiden hvor børnehavebørnene går i børnehaven hvor de kan lege.
Kl 9.30 starter dagens planlagte aktiviteter, det kan være en tur, samling i grupperne, leg på legepladsen mm. Det er også på det tidspunkt vi laver vores temaaktiviteter, når vi afholder temadage.
De gennemgående aktiviteter vi bruger i dagligdagen, er tager udgangspunkt i metoder fra konceptet "Fri fra mobberi". Vi dyrker blandt andet yoga for at få ro, afslapning og for at få styrket vores krop. Derudover har vi også Leg på streg som er en legende tilgang til grundlæggende matematiske færdigheder, med tal, farver og former. Her er bevægelse også et vigtigt element så vi styrker kroppen på samme tid. Endeligt dyrker vi i høj grad læseleg i mindre grupper, med fokus på dialogen om det læste, så vi styrker børnenes sprog og interesse for at læse.
Vi spiser alle frokost omkring kl. 11 og efter frokost gøres de små, som skal sove, klar til deres middagslur. I børnehaven hører vi en historie i hver vores gruppe, inden vi går ud at lege. Andre aktiviteter i mindre grupper som læseleg mm., er der også tid til efter frokost.
Omkring kl. 14. samles vi for at spise frugt, og herefter er der leg på stuerne eller udendørs.
Afhængigt af vejret, kan vi være ude lige til lukketid, og de børn der er længe i institutionen, for en lille bid mad omkring kl. 16.
Det er vigtigt, at modtagelsen af jer som ny familie foregår på en anerkendende og informativ måde, så i føler jer velkommen fra starten.
Vi sender altid en velkomsthilsen hjem til jer familier inden opstart, og inviterer jer til en rundtur og en gensidig informativ samtale. Ved opstart er der altid velkomstskilt på opslagstavlen og en primærpædagog til at tage imod jer.
Der aftales tid til indkøring, således at jeres barn bliver trygt ved at være i Silergården .Vi opfordrer forældre til at tage billeder med af jeres familie, så vi visuelt, kan inddrage familien i den gode samtale, med jeres barn.
Efter 3 mdr. holder vi samtaler med nye forældre, for at give gensidig information om, hvordan det går og om der er noget vi specielt skal arbejde med.
Derudover holder vi samtaler ved overgang til børnehaven og efter 3 måneder i børnehaven holder vi en opfølgende samtale, samt året inden skolestart.
Ligeledes afholdes der samtaler efter forældre, eller personales anmodning.
I er meget velkommen til at ringe for at aftale et besøg, inden i skriver jeres barn op til institution. Det er utrolig vigtigt at i får jeres barn ind i en institution, hvor i er enige i husets struktur og pædagogik. Vi giver meget gerne en kvalificeret rundvisning.
Kontakt os
Børnehuset Silergård
Gurrelund 76
2660 Brøndby Strand
Mail: silergard@brondby.dk
Tlf 43286200
Leder Peter Jørgensen
Personale og struktur
Vi er 12 personaler fordelt i vuggetuen og børnehaven.
Vi er normeret til 20 vuggestuebørn og 39 børnehavebørn.
Børnene er fordelt i to vuggestuegrupper med hver 10 børn i alderen 0 – 2,8 år, samt 3 børnehavegrupper. Hver børnegruppe er aldersopdelt og har tilknyttet primærpædagoger.
Børnene i vuggestuealderen har deres egen afdeling med udgang til lille legeplads.
Måltider
Vores dygtige køkkendame laver sund, sanselig og varieret mad til børnene, og hvor det er muligt, benytter vi økologiske råvarer.
- Vi tilbyder alle børn morgenmad indtil kl. 7.15.
- Mellem måltid kl. 9.00 for vuggestue børnene.
- Frokostmåltidet kl. 11.00 består af sund, nærende, alsidig og sanselig mad.
- Eftermiddagsmåltid ved 14.00 tiden.
- De børn der er her sent, får også tilbudt lidt spiseligt sidst på dagen.
- Vand er til rådighed hele dagen og der tilbydes mælk til morgenmad og eftermiddagsmåltider
Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Læs mere om hvordan vi arbejder i den pædagogiske læreplan 2023
Læs også evalueringen af vores arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan 2023
I læreplanen kan du b la. læse om vores pædagogiske grundlag, vores børnesyn, hvordan vi samarbejder med forældre og det pædagogiske læringsmiljø
For at sikre børn kvalitet og en god udvikling i kommunens dagtilbud fører pædagogiske konsulenter tilsyn i alle dagtilbud. Tilsynets funktion er at sikre, at dagtilbuddet overholder lovgivningen samt de kommunale retningslinjer og beslutninger.
Alle dagtilbud får mindst et uanmeldt tilsynsbesøg fra den pædagogiske konsulent hvert andet år og eventuelt flere efter behov. Tilsynet er efterfulgt af en skriftlig tilsynsrapport og eventuelle påbud, anbefalinger samt ledelsesopfølgning og konsulentunderstøttelse til videreudvikling af det enkelte dagtilbud.
Se den seneste tilsynsrapport for Børnehuset Silergården (2023)
Se den seneste handleplan for læringsmiljøet for Børnehuset Silergården (2023)
Værksted med plads til kreativitet, bibliotek og bredt legelandskab
Når du træder ind af døren til Silergård, kommer du ind i vores flotte lyse glasgang med masser af grønne planter. I børnehaven har vi to stuer med mulighed for at lege med forskelligt legetøj, og den ene stue har en dukkekrog med plads til familie lege. Den anden stue har et bordfodboldspil, og en masse kreative materialer, hvor børnene rigtigt kan udfolde deres kreative evner.
I alrummet nyder vi vores frokost, men der er også plads til leg og aktiviteter når vi ikke spiser. Vi har et populært puderum til de vilde lege, og et lille bibliotek med ro til læsning og spil.
Vi har også et værksted hvor der er plads til de mere omfattende kreative projekter, hvor vi kan sidde i fred og ro med en lille gruppe børn og fordybe os. Vuggetuens to stuer har også plads til leg, og soverummet bruges til samling og rytmik uden for sovetiderne.
Vi har også et møderum, hvor der er plads til leg og aktiviteter, når vi deler børnene op i mindre grupper.
Vores legeplads har sandkasse, cykelbane, legelandskab, gynger, legehuse, vippe, koldbøtte stænger og en stor sten, børnene elsker at klatre op på. Endeligt har vi en lille bakke, som vi kan kælke på, når vi er så heldige at der er sne.
Vuggestuen har også deres egen lille legeplads med en sandkasse og et legehus.
Årsplan og aktiviteter
Læs mere om Børnehuset Silergårdens aktiviteter for hele året.
Find arrangementer og oplevelser for børn og familier
For børn, unge og familier
Her har vi samlet indhold om muligheder for at komme ud og være aktiv og opleve noget for børn, unge og familier
Vil du være en del af Brøndby Kommune?
Børnehuset Silgården
Leder: Peter Jørgensen
EAN nr. 5798009002945