Gå til hovedindhold

Hønsehold

I Brøndby Kommune må du som udgangspunkt gerne holde høns på din ejendom - men ikke haner.

Indhold

    Høns og haner

    Man må gerne holde høns på sin ejendom, hvis det er i overensstemmelse med gældende lokalplan. Man må højst holde 8 høns og ingen haner. 

    Du skal være opmærksom på, at hvis du vil bygge f.eks. et hønsehus, læskur eller lignende, kan det kræve en byggetilladelse.

    Lejere skal altid spørge boligselskabet eller afdelingsbestyrelsen, om der må holdes høns i deres område. Der kan være forskellige regler fra boligselskab til boligselskab.

    Husk at tage hensyn til dine naboer

    Dine høns og deres anlæg må ikke være til gene for omgivelserne. Hvis du vil holde høns, er det derfor vigtigt, at du tager hensyn til dine naboer. Det er en fordel at tale med dine naboer, inden du etablerer en hønsegård.

    Du skal sørge for at holde hønsegård og hønsehus ren, så der ikke opstår lugtgener, og det er en fordel, hvis du placerer din hønsegård tæt ved dig selv, så du ikke generer din nabo. Hønsene må ikke færdes frit, men skal være indhegnet.

    I tilfælde af støjgener i nat- og morgentimerne skal hønsene holdes inde i et mørklagt hønsehus indtil kl. 7:00 mandag til fredag og til kl. 9:00 lørdag, søndag og helligdage.

    Læs mere i vores Regulativ for hønsehold nedenfor.

    Bestemmelser i lokalplaner eller byplanvedtægter og regler i lokale grundejer, andels- eller lejerforeninger angående hønsehold gælder fortsat.

    Regulativ for hønsehold

    Søg om byggetilladelse

    Garage, udhus og andet småbyggeri

    Der gælder forskellige regler, når du skal opføre en småbygning eller overdækning. Husk at du altid skal orientere dig i lokalplanen for dit område.

    Find lokalplan for din ejendom

    Lokalplaner

    En lokalplanen er en detaljerede plan for et bestemt område i en kommune og er retningsgivende for den fysisk udvikling, som kan finde sted i et område.

    Teknik- og Miljøforvaltningen

    Klima og Miljø

    Åbningstider

    Mandag - onsdag: Kl. 09:00 - 13:00
    Torsdag: Kl. 13:00 - 17:30
    Fredag: Kl. 09:00 - 12:00

    Telefontider

    Mandag - onsdag: Kl. 09:00 - 14:30
    Torsdag: Kl. 13:00 - 17:30
    Fredag: Kl. 09:00 - 12:00

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 24 35

    E-mail: miljo@brondby.dk

    Sidst opdateret: 20. december 2024