Lovliggørelse af byggeri
Er der ikke godkendte bygninger eller andre forhold på din ejendom, som er i strid med lovgivningen, har vi pligt til at lovliggøre disse.
Lovliggørelsessager
En lovliggørelsessag er det samme som en byggesag. Den følger derfor sagsgangen, der er for almindelige byggesager. Forskellen på den almindelige byggesag og lovliggørelsessagen er, at byggeriet der søges godkendt allerede er opført.
Det er altid den værende ejer, der er ansvarlig for, at oplysningerne i BBR (Bygnings- og Boligregisteret) er korrekte, samt at gældende regler og lovgivning er overholdt.
Derfor er det en god ide at gennemgå BBR-meddelelsen, eksempelvis når du køber hus, så du ikke får nogen overraskelser senere. Vi gør dog opmærksom på, at selv om din ejendom er korrekt registreret i BBR, er det ikke ensbetydende med, at bygningerne er lovligt opført.
En lovliggørelsessag startes normalt op på en af følgende måder:
- Når en ejer ændrer oplysningerne for sin ejendom i BBR.
- Når kommunen foretager BBR-tjek.
- Når byggemyndigheden behandler en byggesag og bliver opmærksom på ukendt bebyggelse på ejendommen.
- Hvis byggeriet er til gene for de omkringliggende naboer.
Ved de ændringer ejeren oplyser, og/eller de uoverensstemmelser som vi finder, vurderes det, om der skal ansøges om lovliggørelse (enten ved byggetilladelse eller nedrivning).
Sagsforløbet foregår i praksis ved at ansøge om byggetilladelse via selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø.
Efter endt sagsbehandling foreligger der en afgørelse som enten betyder, at byggeriet er lovligt eller at byggeriet skal ”fysisk lovliggøres”. Ved fysisk lovliggørelse forstås nedrivning, flytning eller lignende.
Sagsbehandling af lovliggørelsessager er pålagt timegebyr.
Søg om byggetilladelse
Du søger byggetilladelse gennem Byg & Miljø.
Her kan du oprette et byggeprojekt og ansøge om de relevante tilladelser for dit projekt. Du kommer her igennem de forskellige ansøgningsblanketter og de tilladelser du skal ansøge om. Du skal logge ind med Mit-ID.
På Byg & Miljø kan du også læse mere om byggeprocessen og om, hvordan du undgår de typiske fejl.
Byggesagstakster og sagsbehandlingstider
Byggesagstakster pr. 1. oktober 2024:
Fast gebyr: 1.175 kr.
Timebaseret gebyr: 769 kr./time
Tvangsbøder for manglende dokumentation for tegnet Byggeskadeforsikring: 500 kr./uge
Sagsbehandlingstiden er 8 uger efter modtagelse af fuldt oplyst materiale. (På sager vedr. lovliggørelse må der forventes længere sagsbehandlingstid).
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byggesagsteamet
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 37
E-mail: tmf-byggesag@brondby.dk