Gå til hovedindhold

Tandplejen

Tandplejen i Brøndby Kommune har meget stor erfaring med at undersøge og behandle børn. Vi er dygtige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der alle har valgt at arbejde i netop den kommunale tandpleje fordi vi har en særlig interesse for børn og unge.

Indhold

    Vigtig meddelelse fra Brøndby Tandplejen

    Vi gør opmærksom på, at vi aktuelt udvider tandklinikken med ombygninger. Dette kan medføre ulemper i forhold til parkering og støj fra byggeri kan forekomme. vi forventer at dette varer frem til april 2025.

    Brøndby tandpleje er nu overgået til online booking.

    Når det er tid til, at vi skal se dig/dit barn, vil du/I modtage et link til siden hvor i booker tiden selv.

    Vær opmærksom på at aftalen har en udløbsdato. Det betyder at man ikke vil kunne booke en tid når den bliver overskredet. Når aftalen er aktiv vil der stå bestil en ledig tid. I skal se bort fra at der står forventet det er misvisende i skal finde en tid inden den måned og vær opmærksom på at hvis der ikke bliver tilbudt tider er det fordi der ikke er ledige tider i den periode der bliver søgt på. Så må i sætte datoen en måned frem hver gang indtil i får tilbudt tider.

    Du har mulighed for at bestille en ny tid eller ændre din tid i tandplejen følg linket nedenunder

    Book eller ændre din tid
    Opdater dit telefon nummer på borger.dk
    Vejledning til at finde en ny tandlægetid

    Tandplejen

    Behandlingen af børn og unge kræver ikke alene, at man er dygtig til at udføre sit håndværk - det kræver i høj grad en speciel indsigt i børns udvikling og omsorg for og kærlighed til børn.

    Det er ofte nødvendigt at have helt specielle pædagogiske evner for at kunne gennemføre en behandling på børn - især er vi meget fokuserede på smertebehandling. Det er vigtig for os, at alle behandlinger foregår så skånsomt som overhovedet muligt. En behandling foregår altid med respekt for DIT barn og i samarbejde med DIG.

    Tandplejens personale deltager ofte i kurser og sørger dermed for altid at være opdateret med de nyeste behandlingsmetoder og principper til gavn for netop dit barn.

    Digital Post i Tandplejen

    I Tandplejen anvender vi digital post og NEM SMS, så husk at tilmelde dig til digital post og vælg Brøndby kommune for at kunne modtage Tandplejens beskeder. Husk at informere os når i skifter nummer eller ret det i jeres e-Boks indstillinger så i kan være sikker på at få sms notifikationer på jeres børns aftaler.

    Første gang du modtager en besked på dit barns navn, vil der være en aktiverings besked hvor du skal bekræfte mobilnummeret. Hvis du er i tvivl kan du kontakte os eller e-Boks brugersupport.

    Tandpine udenfor tandplejens åbningstider

    Hvis du har brug for akut tandlægehjælp der ikke kan vente til tandplejen åbner, kan du eller plejepersonalet henvende jer til en privatpraktiserende tandlæge, Den regionale Tandlægevagt på tlf. nr: 70250041 eller akuttelefonen 1813

    For børn er det gratis at benytte at benytte sig af akut hjælp og for andre brugere af tandplejen bedes regningen sendes til Brøndby kommunale tandpleje.


    Husk at medbringe det gule sundhedskort ved akut tandpleje.

    Mere information om tandplejen

    Alle børn får tilbud om at få undersøgt tænder, tandstilling og tandkød hvert andet år. Almindelig tandbehandling for alle kommunens børn foregår på Brøndby Tandpleje.

    Nogle har dog behov for at komme oftere til tandlægen - hvis dit barn for eksempel har begyndende huller i tænderne, kan vi aftale et specielt forløb for dit barn.

    Du kan altid kontakte os, hvis du mener, at dit barn har brug for en ekstra undersøgelse, eller hvis du i øvrigt er i tvivl om noget vedrørende dit barns tænder.

    Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne med så store funktionsnedsættelser, at de ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.

    Følg nedenstående link til Special og omsorgstandplejens hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores tilbud:

    https://brondby.omsorgstandpleje.org/specialtandpleje/

    Se vores pjecer om tandskader på grund af fald eller slag.

    Mælketænder

    Blivende tænder

    Når dit barn har slået sine tænder

    I 2022 blev der indført gratis tandpleje for 18-21 årige.

    Med den nye ordning vil alle unge, der fylder 18 år efter 1. januar 2022, være omfattet af den vederlagsfri kommunale tandpleje, indtil de fylder 22 år. Disse unge fortsætter eller bliver automatisk indmeldt i ordningen og skal derfor ikke aktivt gøre noget for at blive omfattet af de nye regler. Unge, som er fyldt 18 år før 2022, omfattes ikke af den nye ordning.

    Implementeringen sker med en årgang ad gangen:

    I 2022 blev årgang 2004 implementeret

    2023 : Årgang 2005

    2024 : Årgang 2006

    2025 : Årgang 2007

    Frit valg af tandplejetilbud

    Du kan vælge om du vil benytte den kommunale tandpleje eller privat praksis. Der gælder særlige regler for egenbetaling  fra 0-15 år samt 16-22 år.

    Hvis du ønsker at gøre brug af frit valgs ordningen skal der skal indgås en kontrakt med den kommunale tandpleje, inden man kan få tilskud til tandpleje hos privat tandlæge. Du skal derfor sende en mail til tandplejens sikre postkasse med navn, cpr. samt oplysning om ønsket tandlæge. Vær ligeledes opmærksom på, at valg af privat tandlæge gælder det samlede tandpleje tilbud.

    Vores sikker mail er tandplejen@brondby.dk

    Vil du læse mere: se link til bekendtgørelse om tandpleje Tandplejebekendtgørelsen

    Tandregulering
    Omsorgs-, special- og socialtandpleje
    Henvisning til specialtandplejen

    Virksomhedsplan

    Oplever du problemer med webtilgængelighed?

    Der kan forekomme problemer med webtilgængeligheden af indholdet på denne side eller tilknyttede dokumenter på grund af indholdets kompleksitet.

    Skriv til webmaster@brondby.dk hvis der er indhold, du ikke kan tilgå. 

    Angiv hvilken side og hvad på siden, der giver problemer,  så sørger vi for en løsning.

    Send en e-mail til webmaster

    Tandplejen Brøndby

    Åbningstider

    Mandag: Kl. 8:00 - 17:00
    Tirsdag - onsdag: Kl. 7:30 - 15:00
    Torsdag: Kl. 08:00 - 17:00
    Fredag: Kl. 8:00 - 14:00

    Telefonen er åben fra kl. 8.00

    Gildhøj 190
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 26 40

    E-mail: brondbytandpleje@brondby.dk

    Tandplejen Brøndby - Administration

    Gildhøj 190
    2605 Brøndby

    Overtandlæge

    Helle Annette Larsen
    Tlf. 43 28 26 41

    Gildhøj 190
    2605 Brøndby

    E-mail: tandplejen@brondby.dk

    Omsorgstandplejen - Gildhøjhjemmet

    Tandklinikken på ældrecentret Gildhøjhjemmet
    Brøndby møllevej 25
    2605 Brøndby

    Tlf. 43 28 26 40

    Omsorgstandplejen - Æblehaven

    Tandklinikken på ældrecentret Æblehaven
    Guldborgvej 6
    2660 Brøndby Strand

    Tlf. 43 28 26 40

    Tandplejen Brøndby - Omsorgs-, special- og socialtandplejens administration

    Telefontider

    Hverdage 8:00 - 15:00

    Kontaktperson

    Amina Nielsen

    Gildhøj 190
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 26 40

    Tandreguleringsklinik

    Sidst opdateret: 9. januar 2025