Gå til hovedindhold

Bevilling af hjælpemidler

Har du brug for hjælpemidler i forbindelse med kontinensproblemer, kan du ansøge digitalt.

Indhold

    Ansøgning om inkontinenshjælpemidler

    Ansøgning skal ske digitalt, jf. Servicelovens § 112a. Det betyder, at du skal sende en ansøgning via en computer, mobiltelefon eller tablet. Digitale ansøgninger om hjælpemidler til Brøndby Kommune kan foretages via hjemmesiderne www.borger.dk eller www.brondby.dk.

    Hvis du har svært ved at bruge computere, kan du ringe til Kontinensklinik Brøndby på tlf. 43 28 39 94 ml. kl. 9.00-10.00.

    Hjælpemidler

    Visitationskriterier

    Visitationskriterier er en præcisering af de forhold, som er udslagsgivende for, om du kan få tildelt en bevilling på inkontinenshjælpemidler. Visitationskriterierne er udelukkende beskrevet på et overordnet plan, idet det alene er den konkrete, individuelle vurdering af dine behov, der ligger til grund for afgørelsen.

    Ansøgning om et inkontinenshjælpemiddel kan komme fra dig selv. Hvis du giver samtykke, kan ansøgningen også komme fra hospitalet, fra dine pårørende eller fra din samarbejdspartner, som f.eks. hjemmeplejen

    Helhedsvurdering

    Udgangspunktet for behandling af din ansøgning er en helhedsvurdering af dine behov. En helhedsvurdering indebærer, at det er din samlede situation, der ligger til grund for vurderingen. Som et led i helhedsvurderingen vil der i alle tilfælde blive vurderet, om du kan forbedre din funktionsevne ved et målrettet  udrednings- og behandlingsforløb i Kontinensklinik Brøndby.

    Der skelnes mellem, om du vurderes at have eller ikke at have et behandlings- og træningspotentiale, så du gennem en målrettet behandling- og træning kan opnå en højere grad af selvstændighed. Hvis du vurderes til at besidde et sådan potentiale, bliver du tilbudt et udrednings- og behandlingsforløb i Kontinensklinik Brøndby.

    Det er en grundlæggende betingelse for bevilling af inkontinenshjælpemidler, at dine helbredsmæssige udfordringer er varige, samt at hjælpemidlet i væsentlig grad vil afhjælpe inkontinens / vandladnings- og afføringsproblemer.

    Varighedskriteriet

    Med varighed forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til en bedring af din inkontinens / vandladnings- og afføringsproblemer, og at der i lang tid fremover vil være behov for at afhjælpe følgerne af din inkontinens. Normalt vil din inkontinens / vandladnings- og afføringsproblem være en belastning resten af livet.

    Væsentlighedskriteriet

    Med væsentlighed forstås, at inkontinenshjælpemidler i væsentlig grad skal kompensere dig for eller afhjælpe din inkontinens / vandladnings- og afføringsproblem og derved i væsentlig grad lette dagligdagen eller er nødvendigt for, at du kan udøve et erhverv.

    Bedst og billigst

    Med bedst og billigst forstås, at hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

    Sidst opdateret: 10. januar 2025