Betalinger til kommunen
I selvbetjeningsløsningen ”Mit betalingsoverblik” kan du se, om du skylder kommunen penge og få overblik over alle dine betalinger til kommunen.
Læs mere om betaling til kommunen
Når du får en regning fra Brøndby Kommune, modtager du samtidig et indbetalingskort/betalingsid.
Du kan betale din regning i din bank/netbank.
De fleste af kommunens løbende regninger/opkrævninger kan med fordel tilmeldes til betaling via Betalingsservice. Det vil fremgå af indbetalingskortet, om det kan lade sig gøre. Du kan selv tilmelde betalingen til Betalingsservice via betalingsservice.dk eller via "Mit Betalingsoverblik"
Hvis du ikke kan betale til tiden, er du velkommen til at kontakte os for at høre om dine muligheder for en betalingsaftale. Det betyder, at din gæld kan betales i mindre portioner over en aftalt periode.
Via "Mit Betalingsoverblik" kan du skrive en sikker besked til os, gerne med dit forslag til afdragsordning, samt et telefonnummer du kan kontaktes på. Hvis dit forslag til afdragsordningen accepteres, vil du snarest muligt modtage et aftalebrev i din E-boks eller i din folkeregisteradresse, hvis du er fritaget for Digital Post.
Ved for sen betaling kan du forvente, at udbetalinger fra det offentlige - som for eksempel overskydende skat, moms og børn- og ungeydelse - vil blive modregnet i din gæld til det offentlige. Dette gælder også selvom du har en afdragsordning.
Hvis du ikke betaler til tiden eller indgår en afdragsordning, kan du forvente at få en rykker med gebyr, og din gæld kan overdrages til Gældsstyrelsen.
Ubetalte regninger kan indberettes til Gældsstyrelsen for modregning og efterfølgende til inddrivelse. Har du modtaget en rykker og ikke betalt den, så kan din gæld være overdraget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Herefter er Gældsstyrelsen den korrekte myndighed at kontakte, hvis du vil indgå en afdragsordning. Bemærk, at der påløber inddrivelsesrenter på gæld, der er overdraget til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.
Du kan forvente, at udbetalinger fra det offentlige som for eksempel overskydende skat, moms og børn- og ungeydelse vil blive modregnet i din gæld til det offentlige.
Har du spørgsmål til beløbsstørrelsen eller perioden på din regning skal du kontakte den relevante afdeling i kommunen.
Eksempelvis:
- skal du rette spørgsmål til regningen for en institutionsplads til Pladsanvisningen.
- skal du rette spørgsmål til regningen for håndtering af affald til Miljøafdelingen.
- skal du rette spørgsmål til størrelsen på beløbet af en ydelse, der skal betales tilbage, til Borgerservice.
Ja. I de tilfælde hvor lovgivningen giver mulighed for det, trækker vi i udbetalingen af din kontanthjælp, hvis du har gæld til kommunen.
Regninger og evt. rykkerskrivelse for manglende betaling sendes til din digitale postkasse eller til din folkeregisteradresse, hvis du er fritaget for Digital Post. Husk, at det er dit eget ansvar at holde øje med din post.
Det er en god idé, at tilmelde dine regninger til Betalingsservice, det vil lette dig i det daglige. Du kan selv tilmelde betalingen til Betalingsservice via betalingsservice.dk eller via "Mit Betalingsoverblik"
Betalingsservice er en nem måde at betale sine regninger på, men du skal være opmærksom på at:
- den første regning altid skal betales manuelt i forbindelse med du tilmelder regningstypen til betalingsservice.
- du er ansvarlig for at kontrollerer at dine regninger på Betalingsservice bliver betalt, og der er tilstrækkelige midler på kontoen til at regningerne kan betales via betalingsservice. Er der ikke tilstrækkeligt med penge på kontoen, så bliver regningen ikke betalt.
- bliver opkrævningen via Betalingsservice afvist, så er det dit ansvar at tage kontakt til kommunen.
Alle kommunen regninger er i danske kroner. Eventuelle vekselgebyrer mv. skal afholdes af den betalende virksomhed.
Se kommunens EAN numre
Swift nummer: DABADKKK
IBAN nummer: DK94 30 00 4515 160 213
CVR: 65113015
Indbetalinger fra udlandet
Alle kommunen regninger er i danske kroner. Eventuelle vekselgebyrer mv. skal afholdes af den betalende virksomhed.
Se kommunens EAN numre
Swift nummer: DABADKKK
IBAN nummer: DK94 30 00 4515 160 213
CVR: 65113015
Regninger til Brøndby Kommune / Invoices to Brøndby Kommune
Brøndby Kommune modtager kun digitale fakturaer i formatet OIOUBL sendt til EAN.
Se de enkelte afdelingers EAN-numre
Du har mulighed for at indsende fuldmagten pr. mail eller pr. brev. Du kan sende sikkert til: "opk@brondby.dk", hvis du selv har en sikker mail.
Sendes fuldmagten pr. brev, kan det gøres til følgende adresse:
Team Regnskab og Afstemning
Brøndby kommune
Park Alle 160
2605 Brøndby
Fuldmagten er først gældende, når den er modtaget underskrevet af fuldmagtsgiver. Fuldmagten kan desuden, til enhver tid, trækkes tilbage ved at rette henvendelse til Team Regnskab og Afstemning.
EAN-nummeroversigt Brøndby Kommune
Økonomi- og Ressourceforvaltningen
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00