Gå til hovedindhold

Hjerte/kar-forløb

Forløbet henvender sig til borgere, som har fået konstateret iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller hjerteklapsygdom.

Indhold

    Hjerte/kar-forløbsprogram

    Brøndby Kommune tilbyder borgere med hjerte/kar sygdomme et rehabiliteringsforløb efter endt forløb på hospitalet. Forløbet finder sted i Albertslund Sundhedscenter som vi samarbejder med.

    Forløbet er gratis, efter henvisning fra hospital.

    Information om forløbet

    Hjerte Forløbsprogrammet er et tilbud til dig med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, hjerteklapsygdom eller hjerteflimmer.

    Formålet med forløbet er at understøtte dine handlemuligheder i forhold til din sygdom. Dette gøres ved at give indsigt i sygdommen og i faktorer du kan påvirke samt præsentere dig for redskaber til at nå de mål du sætter dig for.

    Forløbet varer i alt 6-12 uger og består af:

    Træning:

    • Op til 12-24 træningsgange af 1 times varighed 2 gange om ugen ved fysioterapeuter.

    Undervisning:

    • Teoretisk undervisning ved sygeplejerske 2x2 timer og 1x1 time
    • Teoretisk undervisning ved diætist 1x2 timer

    Fysioterapeuterne præsenterer dig for forskellige former for træning hvor du bliver udfordret på muskelstyrke, udholdenhed og kondition på dit niveau. Undervejs understøttes du i at komme videre med aktivitet eller træning på egen hånd gennem små opgaver og sparring med de andre på holdet.

    Undervisningen ved sygeplejerske og diætist vil blandt andet indeholde temaer som:

    • Hjertesygdom og medicinen
    • Naturlige reaktioner i forbindelse med hjertesygdom
    • At leve med hjertesygdom
    • Hjertevenlig kost
    • Redskaber til at ændre vaner

    Sygdom berører også dine pårørende og de er velkommen til at deltage i al undervisning ved sygeplejerske og diætist samt til udvalgte træningssessioner ved fysioterapeuterne.

    Hvis du har en hjertesygdom kan du via sygehuset henvises til forløbsprogrammet uanset, om du er hjerteopererede eller medicinsk behandlet.

    Hvis du i første omgang har takket nej til et rehabiliteringsforløb. Eller hvis du er i målgruppen men ikke er blevet henvist, kan du undtagelsesvist henvises via din egen læge.

    Du skal fra læges side vurderes stabil, velkompenserede og optimalt medicinsk behandlet.

    Transport:

    Omfatter ikke kørsel

    Tolk:

    Mulighed for tolk ved start- og slutsamtale

    Forløbet finder sted på:

    Sundhedscenter Albertslund
    Skolegangen 1
    2620 Albertslund
    Telefon 43 68 78 20

    Oplysning om henvisning til læger

    Lægen anvender hospitalshenvisning (MedCom standard: REF01/ XREF15). Skal sendes til lokationsnummer 5790000178940. Angiv hjerte kar rehabilitering. 

    Træningscenter Brøndby

    Telefontid

    Mandag til torsdag: Kl. 8.00–12.00 og 13.00–14.00

    Fredag: Kl. 8.00–12.00

    Horsedammen 36A
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 21 73

    E-mail: traening@brondby.dk

    Sidst opdateret: 8. januar 2025