Børnehuset Svanen
Vi arbejder med glæde og kærlighed i aktiviteten.
Velkommen hos Børnehuset Svanen
"For at behandle alle børn lige, skal de behandles forskelligt"
Alle er lige værdifulde, uanset ressourcer og evner, så derfor mødes børn og forældre med respekt og accept. Forældrene har det primære ansvar for deres børn, så derfor bygger vores samarbejde med familierne på respekt, tillid og gode relationer.
Vi lægger vægt på, at børn og forældre føler sig set, hørt og forstået. Vi har fokus på at børn får en glad og sund opvækst, og hjælpes til at udnytte deres fulde potentiale.
Et udfordrende og inspirerende miljø
I Svanen har vi både ude og inde et fysisk udfordrende og inspirerende miljø, som fremmer livskvalitet, sundhed og indlæring. Vi har en legeplads med mange bakker der udfordrer børnenes motorik. Der er mange forskelige og tydlige læringsmiljøer, men også mange kroge med buske og træer som man kan trække sig væk i. Vi samarbejder med cricketklubben som er vores nabo, og kan hele året benytte deres store hal. Det er vigtigt at barnet udfordrer og mærker sin krop, så vi har yoga, fysisk udfoldelse i vores bevægelsesrum IBOMO (intelligent body movement) og andre steder hvor vi bygger motorikbaner.
Anerkendelse
Vi anerkender børnene for deres følelser og oplevelser de har, ved at sætte ord på det de føler eller oplever. Det er okay at være ked af det når det er svært at sige farvel til mor eller far om morgenen. Børn må godt være kede af det når de ikke kan få det legetøj de gerne vil lege med. Personalet vil altid være der når et barn er ked af det, og anderkende det der er svært.
Børnehuset Svanen er et børnehus med 2 vuggestuegrupper og en funktionsopdelt børnehave, som betyder at hvert rum har en funktion, som betyder, at det er én stor børnehave, med ”værksteder”/rum, hvor de voksne placere sig, og som børnene kan vælge sig ind på og derved være medbestemmende. Dog er børnene delt ind i aldersopdelte grupper når vi spiser. Her har de faste pladser i faste rum med faste voksne.
Svanen åbner kl. 6.30. Vi serverer morgenmad i alrummet til de børn der ikke kan nå det hjemme indtil kl. 7.30. Herefter går vi ud i afdelingerne. Vuggestuen er samlet indtil ca. kl. 8.30 hvor de går på egne stuer. I børnehaven fordeler personalet sig i henholdsvis i alrummet og på en af gruppe rummene. Hvor der leges, tegnes, laves perler osv.
Kl. 8.45 holder vuggestuen samling, hvor der synges med fagter. Bagefter serveres der lidt brød, frugt og vand.
Derefter er der forskellige aktiviteter i mindre grupper som at gå på legepladsen, tur, male, tegne og lege på stuen.
Børnehaven har personalet fordelt dig ud i de forskellige funktionsrum, hvor der bliver sat forskellige aktiviteter i gang. Vi er opmærksomme på at fordele børnene i mindre grupper, så alle kan blive set og hørt.
Mellem kl. 10.45-11.00 serveres der frokost, som er lavet af vores madmor. Hele formiddagen får vi lugten af mad og glædes til at smage den. Børnene er selvhjulpne ved selv at øse mad op, smøre rugbrød og vælge pålæg.
Efter frokost lægges de yngste vuggestuebørn til at sove udendørs. De ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn sover i en seng i liggehallen.
Resten af børnehavebørnene går på legepladsen.
Vuggestuens børn vågner efterhånden og omkring kl. 13.45 bliver der serveret eftermiddagsmad på stuerne. Børnehaven har frugt café hvor 1 personale løbende får børn ind og spise (max 10). Frugtcaféen kan foregå ude eller inde alt efter hvilken årstid vi har.
Eftermiddagen byder på forskellige lege ude eller inde, hvor børnene efterhånden bliver hentet og vi siger farvel. Svane lukker kl. 17.00 (kl.16.30 om fredagen)
I Svanen er vi bevidste om, at forældre (og andre) der kommer ind i huset, skal føle sig velkomne og taget godt imod. Vi tilstræber, at huset fremstår hyggeligt og hjemligt. Som forældre kan man altid ringe og aftale et besøg enten før eller efter opskrivning på pladsanvisningen.
Når et nyt barn indskrives i Svanen, sender vi et velkomstbrev til familien med forskellige praktiske informationer, så som AULA, solpolitik, kostpolitik, selvhjulpenhed med mere og navnet på den ansatte, der tager imod den første dag og være primær den første tid. I som forældre ringer når I har modtaget brevet og aftaler, hvornår I kommer den første dag. Når I så kommer den første dag, vil vi sammen med Jer udfylde et papir med praktiske oplysninger om barnet, give jer en rundvisning og lave en evt. plan for indkøringen. Det er individuelt hvor lang tid en indkøring varer, men 1-2 uger kan man godt regne med at bruge.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål eller gerne vil besøge os.
Børnehuset Svanen
Adresse: Svanholm Allé 1, 2660 Brøndby Strand
Leder: Maiken Bækgaard
Mail: maa@brondby.dk
Telefonnummer:43 28 34 10
Personale og struktur
Børnehuset Svanen er en institution beliggende i et naturskønt område, med børnenormering på 22 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, og en pædagogisk personalenormering på 16 fastansatte, som er fordelt på 9 pædagoger og 4 pædagogiske assistenter.
Vores vuggestue består af 2 stuer – stjerner og måner - med 11 børn på hver.
Børnehaven er funktionsopdelt, som betyder, at det er én stor børnehave, med ”værksteder”/rum, hvor de voksne placerer sig og som børnene kan vælge sig ind på og derved være medbestemmende. For at skabe kontinuitet for børnene i børnehaven, er de delt op i 3 aldersopdelte grupper, som de spiser frokost med.
Måltider
Vi har vores eget køkken, hvor vores madmor hver dag laver sund, alsidig og varieret kost. Der er morgenmad fra kl. 6.30-7.30, frokost kl. 10.45 i vuggestuen og 11.00 i børnehaven. Kl. ca. 14 er der eftermiddagsmad med evt. brød, frugt og mælk.
Eftermiddagsmaden i børnehaven laves af nogle få børn om formiddagen som en pædagogisk aktivitet. Her får børnene mulighed for at skære frugt eller smøre madder.
Vi har en fødselsdagspolitik, hvor vi opfordrer forældrene til at komme med et sundt alternativ.
Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Læs mere om hvordan vi arbejder i den pædagogiske læreplan (PDF)
Læs også evalueringen af vores arbejde med den pædagogiske læreplan (PDF)
I læreplanen kan du b la. læse om vores pædagogiske grundlag, vores børnesyn, hvordan vi samarbejder med forældre og det pædagogiske læringsmiljø
For at sikre børn kvalitet og en god udvikling i kommunens dagtilbud fører pædagogiske konsulenter tilsyn i alle dagtilbud. Tilsynets funktion er at sikre, at dagtilbuddet overholder lovgivningen samt de kommunale retningslinjer og beslutninger.
Alle dagtilbud får mindst et uanmeldt tilsynsbesøg fra den pædagogiske konsulent hvert andet år og eventuelt flere efter behov. Tilsynet er efterfulgt af en skriftlig tilsynsrapport og eventuelle påbud, anbefalinger samt ledelsesopfølgning og konsulentunderstøttelse til videreudvikling af det enkelte dagtilbud. Derudover udarbejder hvert børnehus en handleplan på baggrund af tilsynet.
Se den seneste tilsynsrapport for Børnehuset Svanen (2023)
Se handleplanen for læringsmiljøet i Børnehuset Svanen (2023)
Græsbakker og frugttræer
Børnehuset Svanen er fra 2002 og ligger i Brøndby Strand, hvor der både er skov og strand. Vi ligger på en lukket vej, hvor vi har cricketklubben som nabo, og som vi har et tæt samarbejde med, som består af, at vi må låne cricketklubbens hal og udendørs arealer. Svanens legeplads har masser af muligheder for udfoldelse og udforskning i form af gynger, rutsjebane, trælegehus og sandkasse m.m. Der er mange små kroge hvor man kan lege uforstyrret bland andet bag græsbakker og frugttræer.
Vi har et stort lyst alrum, samt forskellige funktionsrum som f.eks.: perlerum, legestue, spillestue, dukkekrog, et ”rigtigt” værksted med maling og værktøj, og et motorisk rum IBOMO (Intelligent Body Movement)
Ansøg om plads eller tilskud
Find arrangementer og oplevelser for børn og familier
For børn, unge og familier
Her har vi samlet indhold om muligheder for at komme ud og være aktiv og opleve noget for børn, unge og familier