Gå til hovedindhold

Børnehuset Kærdammen

Kærdammen er et hus, der udstråler varme og atmosfære, så børn og forældre føler sig velkomne.

Børnehuset Kærdammen

Indhold

    Velkommen hos Børnehuset Kærdammen 

    Kærdammen er et hus, der udstråler varme og atmosfære, så børn og forældre føler sig velkomne.
    Børnehuset er et hus, der rummer alle børn og forældre, uanset behov og/eller vanskeligheder, og hvor vi arbejder målrettet på at inkludere alle børn.
    I Kærdammen skal børnene føle sig anderkendt og værdsat af de voksne de møder.

    I Kærdammen arbejder vi målrettet med krop og bevægelse som en del af vores pædagogiske arbejde. Vi vil gennem motorik og bevægelse sikre børnenes alsidige udvikling og selvstændige handle kompetence, hvilket vil øge deres muligheder for indlæring og derved give dem mulighed og kendskab for at blive sunde og aktive børn.

    Alle børn har krav på et godt børneliv, og derfor vil I i Børnehuset Kærdammen møde engagerede og professionelle voksne der gerne VIL.

    Ærlig og åben dialog

    I børnehuset Kærdammen er vi forældrene, som de vigtigste personer i barnets liv, og som afgørende ressourcer for barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring. Vi har derfor et stort fokus på, at skabe et godt samarbejde omkring det enkelte barn, så vi kan give børnene den bedst mulige hverdag. I samarbejdet lægger vi vægt på en dialog hvor vi tør tale åbent om de udfordringer, der kan være.

    En samlet institution på flere matrikler 

    I august 2022 blev Kærdammen udvidet med lille Kærdammen på en separat matrikel. I den nye bygning har vi nu yderligere en vuggestuegruppe og en børnehavegruppe. I alt har vi således plads til 60 børnehavebørn og 22 vuggestuebørn. Kærdammen er stadig EN institution – og for jer som forældre, er det vigtigt at vide at vi bestræber os på, at søskende får base på samme matrikel, men at det ikke er noget vi kan garantere.

    Vi er midt i en spændende proces hvor vi sætter lup på vores kultur og dagligdag: Hvad skal bevares og hvad skal ændres eller udvikles i forhold til de nye rammer? I efteråret 2022 har vi sagt goddag til en del nye børn, forældre og personale, og det har fået vores fulde opmærksomhed. Når vi har det på plads, skal vi arbejde mere målrettet med, hvordan vi kan lave aktiviteter på tværs af de to huse. Det er en fordel pludselig at have tre legepladser, og en større gruppe børn der er jævnaldrende – det giver gode muligheder for at skabe læringsrum i zonen for børnenes nærmeste udvikling.

    Susanne Brandt - leder af Børnehuset Kærdammen 

    Hverdag kl 6.00 i alrummet hvor vi spiser morgenmad frem til kl. 7.30. Derefter fordeler vi os ud på vores 3 stuer.

    Kl. 9 er der samling på stuerne, hvor vi siger god morgen til hinanden og taler om hvad der skal ske og har forskellige aktiviteter i forhold til årshjulet.

    I løbet af formiddagene er der planlagt pædagogiske aktiviteter af forskellig art, med udgangspunkt i, at læring sker bedst gennem fællesskaber, leg og kreative processer, vores årshjul, de 6 lærerplanstemaer, børnenes medbestemmelse og pædagogisk idræt. Aktiviteterne kan enten foregå i store grupper, mindre grupper og på tværs af stuerne, alt efter hvilken aktivitet samt pædagogiske/didaktiske overvejelser. 

    Kl. 10.30 spiser vuggesten frokost. Efterfølgende bliver børnene skiftet og puttet. Børnehave spiser omkring kl. 11 i mindre grupper. Vores køkkenpersonale sørger for dejlig varm mad eller smør selv madder. Maden er økologisk, og retterne indeholder altid noget børnene kan være fortrolige med, og samtidig også nye smage, som giver dem mulighed for at udvikle deres smagssanser og madmod. Vi har stort fokus på at måltidet skal være hyggeligt og at børnene konverserer med hinanden og lytter på hinandens fortællinger. Derudover hjælper alle så vidt muligt til med at dække bord og rydde af

    Efter frokosten rydder vi op og går alle sammen på legepladsen.

    På legepladsen er der mulighed for at klatre i træer, køre på cykel, bygge sandfigurer og gynge. Vi vægter, at alle børn er udenfor hver dag.

    Når børnene i vuggesten vågner bliver de skiftet og får eftermiddagsmad. I børnehaven tilbydes børnene eftermiddagsmad kl. 14. Eftermiddagsmaden spises alt efter årstiden inde eller ude, andre gange har vi frugtcafé, hvor børnene kan komme hen og få en bid mad og lege igen bagefter.

    Børnehaven har åbne stuer efter kl. 12 og nogle gange også om formiddagen alt efter hvad formålet med aktiviteterne er. Når stuerne åbnes eller der planlægges aktiviteter på tværs af stuerne, har børnene mulighed for at lege på tværs af børnegrupperne, og har flere valgmuligheder for aktiviteter. Der er mulighed for, at spille spil, adgang til kreative materialer, bøger, konstruktionslege, trampolin samt aktiviteter med de voksne m.m.

    Kl. 16 samles alle børn enten på legepladsen eller i vores alrum frem til at vi lukker kl. 17 på alle hverdage.

    Du er altid velkommen til at kontakte os, så I kan komme forbi og få en rundvisning og høre mere om vores hus og værdier. Vi glæder os til at møde jer.

    Når dit barn har fået plads hos os

    Hvis dit barn netop har fået plads i Børnehuset Kærdammen, har du sikkert mange spørgsmål. Vi glæder os til at lære jer at kende, og vi gør alt for at dit barn får en god start hos os.

    Når du har fået en plads hos os, så er du meget velkommen til at kontakte os, så I kan komme på besøg og få en rundvisning. Vi inviterer jer også til en opstartssamtale, så vi kan snakke om alt det, der er vigtigt for at dit barn og hvordan vi får skabt en god start. Vi lægger stor vægt på et tillidsfuldt og åbent samarbejde med jer forældre. I kender jeres børn bedst, og derfor er den gode dialog med jer vigtig i forhold til jeres barns udvikling. Til samtalen fortæller vi om hverdagen, vores værdier og hvis I bliver nysgerrige på noget eller har spørgsmål, er I altid velkommen til at kontakte os.

    Du er altid velkommen til at kontakte os.
    Børnehuset Kærdammen befinder sig på adressen
    Lysedammen 42, 2605 Brøndby
    Du kan kontakte os på tlf. nr. 43 28 23 61 eller mailadressen kardammen@brondby.dk

    Vores åbningstider er:
    Mandag - fredag: kl. 6:00 til 17:00
    Har du spørgsmål kan du kontakte leder Susanne Brandt på kardammen@brondby.dk

    Personale og struktur

    Kærdammen en hyggelig integreret institution, hvor der går 45-50 fantastiske børn med 10-12 meget engagerede medarbejdere.


    • Jordbærstuen: 0 – 2,8 år vuggestue
    • Blåbærstuen: 2,8 – 6 år børnehave
    • Solbærstuen: 2.8 – 6 år børnehave


    Vi bestræber os på at arbejde på tværs af stuerne, så alle børn og voksne kender hinanden, hvilket gør at børnene kan spejle sig i både jævnaldrende og større og yngre børn. Samtidig gør det overgangene mellem stuerne naturlig og nem for børnene.

    Måltider
    I vores køkken har vi Mette der hver dag laver sund, alsidig og varieret kost.
    Vi serverer økologisk mad, og er certificeret med økologisk spisemærke i sølv (60-90 % økologi) Der er morgenmad fra kl. 6.00-7.30, en formiddagssnack kl. 9. Frokost omkring kl. 10.30 i vuggestuen og 11. i børnehaven. Kl. 14 er der frugt mv. Vi serverer økologisk mad, og er certificeret med økologiske spisemærke i sølv (60-90 procent økologi).

    Vi lægger vægt på, at børnene selv har mulighed for at vælge hvad og hvor meget de vil spise, da det er erfaring for, at børnene spiser mere varieret og bliver mere madmodige af selv at kunne bestemme.

    I Børnehuset Kærdammen skal der være tid til hygge, nærværende samtaler under måltiderne. Vi prioriteter god tid til at spise, samtale og smage på maden.

    Der bliver serveret varm mad 3 gange om ugen og 2 gange rugbrød med pålæg, gennem året er der også suppe, fisk og andre retter, der bliver serveret for børnene.

    Forældrebestyrelsen og Børnehuset Kærdammen har i samarbejde fokus på sund kost med et minimum af tilsat sukker. Institutions kostpolitik kan læses her.

    Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Læs mere om hvordan vi arbejder i den pædagogiske læreplan (PDF)

    I læreplanen kan du b la. læse om vores pædagogiske grundlag, vores børnesyn, hvordan vi samarbejder med forældre og det pædagogiske læringsmiljø

    For at sikre børn kvalitet og en god udvikling i kommunens dagtilbud fører pædagogiske konsulenter tilsyn i alle dagtilbud. Tilsynets funktion er at sikre, at dagtilbuddet overholder lovgivningen samt de kommunale retningslinjer og beslutninger.

    Alle dagtilbud får mindst et uanmeldt tilsynsbesøg fra den pædagogiske konsulent hvert år og eventuelt flere efter behov. Tilsynet er efterfulgt af en skriftlig tilsynsrapport og eventuelle påbud, anbefalinger samt ledelsesopfølgning og konsulentunderstøttelse til videreudvikling af det enkelte dagtilbud.

    Læs seneste tilsynsrapport Børnehuset Kærdammen

    Børnehuset Kærdammen
    Børnehuset Kærdammen
    Børnehuset Kærdammen

      Hyggelige kroge, tæt på grønne områder og fokus på pædagogisk idræt

      Vores legeplads har en stor sandkasse, gynger, trillebakker, cykler, rutsjebaner og legehuse. Her er store træer og fyldt med hyggelige kroge, blomster, gynger og cykler. I den fjerne ende af børnehavens legeplads har vi både bålsted, tætbevokset hæk man kan lege skjul i, klatretræer, en bakke og et stort græsareal.

      Vi råder desuden også over yderlige 2 lukkede legepladser kun til Kærdammen et stenkast fra vores hus.

      Indenfor er vi fordelt på 3 stuer, hvor der er plads til at lege, sidde og læse i en bog eller tegne oppe ved bordet. Derudover bruger vi ofte vores fælles alrum som hurtigt kan laves om til en forhindringsbane, danse og meget mere.  Vi har et læse rum og et yderlige rum hvor en mindre gruppe børn kan lege uden at blive forstyrret.

      Børnehuset Kærdammen er en idrætscertificeret daginstitution fra VIA University College og DIF.

      Det betyder at vi har stort fokus på pædagogisk idræt som er vores daglige pædagogiske værktøj. Vi vil gennem motorik og bevægelse sikre børnenes alsidige udvikling og selvstændige handlekompetence, hvilket vil øge deres muligheder for indlæring og give dem mulighed for at blive sunde aktive børn.

      Ved at styrke den motoriske kompetence hos børn fremmes også deres generelle sproglige indlæring.

      Gennem en målrettet motorisk indsats, vil vi øge børnenes forståelse for, hvad der skal til for at få en sund stærk krop og sociale kompetencer og fællesskaber gennem bevægelse.

      Via pædagogisk idræt vil vi give børnene mulighed for gennem motorisk udvikling at kende til og flytte egne grænser, opnå succesoplevelser samt lærer andre børns grænser at kende.    

      Ansøg om plads eller tilskud

      Ansøg om plads

      Find arrangementer og oplevelser for børn og familier

      For børn, unge og familier

      Her har vi samlet indhold om muligheder for at komme ud og være aktiv og opleve noget for børn, unge og familier

      Vil du være en del af Brøndby Kommune?

      Vi slår løbende spændende stillinger op

      Børnehuset Kærdammen

      EAN nr. 579800900288

      Leder: Gudrún Árnadóttir
      Mail: guarn@brondby.dk

      Find vej via Google

      Lysedammen 42
      2605 Brøndby

      Telefon: 43 28 23 61

      E-mail: kardammen@brondby.dk

      Sidst opdateret: 26. december 2024