Gå til hovedindhold

Børnehuset Højstensgård

Børn og forældre i Højstensgård mødes med faglighed, omsorg, fællesskab og skal føle sig velkomne.

Billede Højstensgård

Indhold

    Velkommen hos Børnehuset Højstensgård

    Omsorg, faglighed og fællesskab

    Vi tilrettelægger vores pædagogik ud fra institutionens pædagogiske værdier og principper som er: Omsorg, faglighed og fællesskab.

    Vi ser børnene som kompetente, ligeværdige, ressourcestærke og aktive medspillere i deres hverdag

    Læring, demokrati og dannelse foregår i relationer og opstår gennem barnets aktive deltagelse i leg, tilrettelagte aktiviteter, og i de ven- og fællesskaber barnet bevæger sig i.

    Vi tilrettelægger læringsmiljøer der understøtter barnets udvikling, med udgangspunkt i børnegruppernes behov og interesser, idet vi tager ansvar for barnets læring og for barnets pædagogiske hverdag.

    Igennem leg, tilrettelagte og spontane aktiviteter, igennem ven- og fællesskaber foregår der medlæring, og barnet tilegner sig viden om sig selv og sin omverden i disse læringsprocesser.

    Demokrati og medinddragelse

    Barnet skal opleve demokrati ved at barnet medinddrages i beslutningsprocesser, der vedrører dets trivsel og udfoldelsesmuligheder i dagligdagen. Barnet skal opleve at det er betydningsfuldt, og har ret til at udtrykke sig f.eks. i forhold til valg af aktiviteter, legekammerater etc.

    Barnet skal opleve tryghed og tillid i dets relationer, ved at personalet udviser omsorg og nærvær i dagligdagen.

    Vi ser forældre som ligeværdige samarbejdspartnere og som aktører i deres barns liv, med en unik viden om deres barn, som i det daglige samarbejde med personalet er med til at understøtte barnets generelle udvikling socialt, sprogligt, motorisk og kognitivt.

    Vi åbner kl. 6.30 og indtil kl. 7.15 er vi sammen i vores alrum. Vi serverer ikke morgenmad, men de børn der har brug for lidt at spise, bliver tilbudt en ”rugbrødshapser” lidt frugt og mælk.

    Fra Kl. 7.15 er der åbent på en af stuerne, i børnehaven eller i vuggestuen. De øvrige stuer åbner kl.7.30

    Vuggestue gruppen holder samling kl.9.00, inden dagens aktiviteter går i gang. Børnehaven holder samling hver formiddag kl.9.30

    Aktiviteter kan f.eks. være rytmik og bevægelse, tegning, maling, leg på stuen, sprogværksted, bålaktiviteter, leg på legepladsen, spireprojekter, samt små ture ud af huset. Alle aktiviteter tilrettelægges, med afsæt i den pædagogiske læreplan.

    Efter formiddagsaktiviteterne og frokost, lægges de børn, der har brug for at sove til middag. Vuggestuebørnene sover inde i vores liggehal i krybber, og de børnehavebørn der har brug for at sove, sover i senge, også i liggehallen.

    Om eftermiddagen leger børnene dels på egne stuer, eller i fællesrummet, eller de er på en af de andre stuer.

    Kl.16.00-17.00 mødes børn og personale i alrummet eller på en af stuerne.

    Storbørnsgruppe:

    Hver tirsdag er der et pædagogisk forløb for de kommende skolebørn fra kl.9.00-12.30.

    Aktiviteterne udarbejdes med afsæt i institutionens læringssyn, samt Brøndby Kommunes strategi for overgangssamarbejdet imellem Dagtilbud, SFO og skole.

    Bevægelse for mellemgruppen:

    Hver tirsdag tilrettelægges et bevægelsesforløb for de 3 årige til 5 årige fra kl.9.30 til kl.11 enten ude på vores legplads, eller inde i vores alrum, i større eller mindre grupper. Afsæt er 2030 strategien

    Tidlig indsats:

    Vi er med i et 3 årigt projekt” Tidlig Indsat i Vuggestuen” hvis formål er at styrke kvaliteten for børn i udsatte positioner, idet forskning viser at høj pædagogisk faglighed har afgørende betydning for deres trivsel, læring og udvikling i de første 1000 dage af barnets liv.

    I projektet har vi fokus på barnets personlige og sociale udvikling, samt børns sprogtilegnelse.

    Det er en stor omvæltning i et barns liv at starte i vuggestue eller børnehave, og alle børn har brug for at lære deres nye omgivelser at kende, samt at føle tryghed ved deres nye omsorgspersoner.

    Vi opfordrer jer til  som forældre, at afsætte mindst en uge, når jeres barn skal starte i vuggestue eller børnehave.

    Barnets opstart er altid med fokus på barnets behov, og foregår i barnets tempo. De første par dage skal I afsætte tid til at være sammen med jeres barn på stuen.

    Vi kontakter jer når jeres barn har fået tildelt plads i institutionen, og I bliver inviteret til en et besøg for at vi kan lære jer og jeres barn at kende, inden selve opstarten.

    Intern overflytning fra vuggestue til børnehaven:

    Det er vuggestuens personale der står for overflytningen, og det tager ca. 1 uge. Inden overflytningen modtager i et informationsbrev med diverse informationer. I medinddrages i processen. Det er en pædagog fra stuen, der står for overflytningen

    Kontakt os 

    Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål eller gerne vil besøge os.

    Børnehuset Højstensgård
    Brøndbytoften 15
    2605 Brøndby
    Leder: Dorrit Jacobsen
    Mail: dja@brondby.dk
    Tlf: 43 28 22 83
    Troldestuen:     43 28 22 68
    Alfestuen:        43 28 22 69
    Krummestuen: 43 28 22 75
    Solstrålestuen: 43 28 22 84

     


    Vi er normeret til 44 børnehavebørn og 22 vuggestuebørn. Institutionen er opdelt i 2 afdelinger, en vuggestue afdeling og en børnehave afdeling. I vuggestuen er der 11 børn på de enkelte stuer, og i børnehaven er der 22 børn på de enkelte stuer.

    Måltider

    Alle børn uanset nationalitet tilbydes et sundt, og varieret frokostmåltid, der fortrinsvis tilberedes af økologiske råvarer, i eget køkken.

    Vuggestuen spiser frokost kl.10.30, børnehaven kl.11.00.

    Mellemmåltider:

    Børnene i vuggestuen tilbydes frugt og brød om formiddagen.

    Om eftermiddagen serveres brød og frugt i begge afdelinger.

    Fødselsdage:

    Vi fejrer dit barns fødselsdag med sang og flag, og køkkenet bager fødselsdagsboller. Dit barn er med til at vælge hvilken frugt, der skal servers denne særlige dag.

    Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Læs mere om hvordan vi arbejder i den pædagogiske læreplan (PDF)

    I læreplanen kan du b la. læse om vores pædagogiske grundlag, vores børnesyn, hvordan vi samarbejder med forældre og det pædagogiske læringsmiljø

    For at sikre børn kvalitet og en god udvikling i kommunens dagtilbud fører pædagogiske konsulenter tilsyn i alle dagtilbud. Tilsynets funktion er at sikre, at dagtilbuddet overholder lovgivningen samt de kommunale retningslinjer og beslutninger.

    Alle dagtilbud får mindst et uanmeldt tilsynsbesøg fra den pædagogiske konsulent hvert år og eventuelt flere efter behov. Tilsynet er efterfulgt af en skriftlig tilsynsrapport og eventuelle påbud, anbefalinger samt ledelsesopfølgning og konsulentunderstøttelse til videreudvikling af det enkelte dagtilbud.

    Se den seneste tilsynsrapport for Børnehuset Højstensgård

    Gammel gård ved skoven

    Børnehuset Højstengård er en gammel trelænget bondegård, der er ombygget til institution. Den ene længe er indrettet til vuggestue, den anden længe til børnehave. Køkken og alrummet er i hovedhuset.

    Institutionen er velbeliggende tæt ved Brøndbyskoven, og har to dejlige legepladser, som er omkranset af træer. På legepladsen er der indrettet et bålområde. Vi er dagligt ude og bruger bålpladsen i forhold til pædagogiske aktiviteter.

    Billede Højstensgård
    Billede Højstensgård
    Billede Højstensgård
    Billede Højstensgård
    Billede Højstensgård
    Billede Højstensgård
    Billede Højstensgård

      Ansøg om plads eller tilskud

      Ansøg om plads

      Find arrangementer og oplevelser for børn og familier

      For børn, unge og familier

      Her har vi samlet indhold om muligheder for at komme ud og være aktiv og opleve noget for børn, unge og familier

      Vil du være en del af Brøndby Kommune?

      Vi slår løbende spændende stillinger op

      Børnehuset Højstensgård

      Leder: Carina Buchholtz

      mail: carbu@brondby.dk

      EAN nr. 5798009002433

      Brøndbytoften 15
      2605 Brøndby
      Tlf. 43 28 22 83

      Telefon: 23 41 23 64

      E-mail: hojstensgard@brondby.dk

      Sidst opdateret: 26. december 2024