Gå til hovedindhold

Databeskyttelsesrådgiver (DPO)

Brøndby Kommune har som alle andre offentlige myndigheder en databeskyttelsesrådgiver.

Indhold

    Databeskyttelsesrådgiveren skal holde øje med, om kommunen håndterer personoplysninger på lovlig og sikker vis. Databeskyttelsesrådgiveren er i sin funktion en uvildig instans, der ikke refererer til administrationen.

    Det er databeskyttelsesrådgiverens opgave at tilse, at kommunen lever op til de lovmæssige krav i persondataforordningen (GDPR).

    Hvad kan databeskyttelsesrådgiveren hjælpe med?

    Du kan stille databeskyttelsesrådgiveren spørgsmål om dine rettigheder som registreret, samt generelle spørgsmål angående behandling af dine personoplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningen.

    Du kan også kontakte databeskyttelsesrådgiveren, hvis du har en formodning om, at kommunen har lækket personoplysninger eller på anden måde krænket fortroligheden i håndteringen af dine eller andre personers data.

    Hvad kan databeskyttelsesrådgiveren ikke hjælpe med?

    Databeskyttelsesrådgiveren kan ikke hjælpe dig med den faglige sagsbehandling eller de afgørelser, som kommunens fagområder træffer.

    Du skal kontakte forvaltningen eller kommunens borgerrådgiver, hvis du har brug for hjælp til:

    • at forstå en afgørelse
    • at klage over indholdet i kommunens sagsbehandling
    • eller hjælp til at klage over en afgørelse

    Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Christian Abildløkke Rasmussen. Han er rådgiver for flere kommuner og har adresse i Hvidovre.

    Privatlivs- og databeskyttelsespolitik
    Databeskyttelsesrådgiver

    Christian Abildløkke Rasmussen

    Du kan også sende en krypteret mail til DPO'en via digital post

    Direkte link for borgere via borger.dk

    Direkte link for virksomheder via virk.dk

    Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening
    Hvidovre Kommune
    Hvidovrevej 278
    2650 Hvidovre

    Telefon: 23 99 05 15

    E-mail: DPO-J@hvidovre.dk

    Sidst opdateret: 5. januar 2025