Borgerrådgiver
Du kan få gratis hjælp af borgerrådgiveren, hvis du er utilfreds med kommunens behandling af din sag, eller hvis du har svært ved at forstå en afgørelse.
Åbningstider jul/nytår
Bemærk at der er ændrede åbningstider omkring jul og nytår i Kulturhuset Brønden:
Torsdag den 19. december kun telefonisk henvendelse og torsdag den 2. januar er der lukket for personlig henvendelse grundet ferie.
Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har per den 1. april 2022 ansat en borgerrådgiver.
En borgerrådgiver er en uvildig og uafhængig person, som kan rådgive og vejlede dig i forhold til behandling af din sag, klagemuligheder og regler for sagsbehandling inden for kommunens områder.
Borgerrådgiveren skal sikre borgernes retssikkerhed og styrke dialogen mellem borgere og kommunen og sikre, at borgere bliver hørt og får en respektfuld behandling.
Hvad kan borgerrådgiveren hjælpe dig med?
- At finde vej til den rigtige afdeling/medarbejder
- At mægle mellem dig og den kommunale medarbejder
- At forstå breve og afgørelser fra kommunen
- Hvordan du kan klage over en afgørelse og eventuel hjælpe dig med at formulere en klage
- Hvordan du kan klage over den behandling, du i dit møde med kommunen har oplevet
- At tage imod dine forslag til, hvordan kommunens sagsbehandling og betjening kan forbedres og videreformidle disse til forvaltningerne
Borgerrådgiveren kan ikke hjælpe dig med:
- At ændre afgørelser, som kommunen har truffet
- Klager som er sendt til andre instanser, fx Ankestyrelsen og domstolene
- Klager over politiske beslutninger, fx serviceniveau
- Klager over medarbejderes ansættelsesforhold i kommunen
- Sager, der er afsluttet for mere end et år siden
Borgerrådgiver Sibell Khan
Sibell Khan er Brøndbys borgerrådgiver, der skal styrke dialogen mellem borgerne og kommunen i konkrete sager.
Årsberetning 2023
Sibell Khan
Telefontider
Mandag kl. 09.00-11.30
Tirsdag-torsdag kl. 09.00-14.30
Personlig samtale uden forudgående aftale
Kulturhuset Kilden: Tirsdag kl. 13.00-14.00
Kulturhuset Brønden: Torsdag kl. 15.30-17.30