Brøndby Hallen & Stadionhal 1
Kom forbi til en masse sjove aktiviteter sammen med Brøndbys forenings- og fritidsliv, der bl.a. byder på bordtennis, håndbold, volleyball, badminton, gymnastik, judo, skak, golf, karate, spejder mm. Og så kigger Københavns Vestegns Politi og Hovedstadens Beredskab forbi med deres seje biler.
Program
Bevæg Dig for Livet
16.30-19:30
Vi glæder os til at byde velkommen til en masse sjove aktiviteter sammen med Brøndbys forenings- og fritidsliv på Bevæg dig for livet-knudepunktet ved Brøndby Hallen, Stadionhal 1.
I Stadionhal 1 (den røde hal) kan du glæde dig til bordtennis, håndbold og volleyball. I området mellem Stadionhal 1 og Brøndby Hallen er der mulighed for at deltage i skattejagt og prøve Bold og bevægelse. Hovedstadens Beredskab og Københavns Vestegns Politi kigger også forbi med deres seje biler.
I Brøndby Hallen er der badminton, gymnastik, judo, skak, golf, karate og ansigtsmaling samt mulighed for at nyde en kop kaffe og et stykke kage, imens I oplever Brøndby Hallens 50-års jubilæumsudstilling. Kom også forbi ungdomsklubben First Floor og giv den gas med blandt andet e-sport.
First Floor Ungdomsklub
16.30-22.00
Kom og få en læskende slush ice i Ungdomsklubben 1st Floor og oplev alle vores fede aktiviteter. Til Kulturnatten kan du blandt andet se nærmere på vores musikstudie, få en tur på el-løbehjul og give den virtuelt gas med vores e-sport. 1st Floor har åbent helt frem til 22.00.
Placering: Ude og i First Floors lokaler i Brøndby Hallen
Brøndbyernes IF
16:30-19:30
Tag dit barn/barnebarn og eget indre legebarn med til Brøndbyernes IF’s aktivitet Bold & bevægelse. Det er hverken fodboldtræning, rytmik eller gymnastik, men derimod en masse leg med fokus på bevægelsesglæde og bold. Kom og hav det sjovt med dit barn eller barnebarn!
Placering: Ude
Ansigtsmaling
16:30-19:30
Kom forbi Brøndby Hallen til Kulturnatten og bliv forvandlet til en tiger, en sommerfugl eller lige hvad du måtte ønske. Vi har to professionelle ansigtsmalere parat til at tage imod jer!
Placering: Brøndby Hallens foyer
Brøndby Bordtennis Club
16:30-19:30
Har du lyst til at prøve at spille bordtennis? Der vil blive spillet ”rundt om bordet”, og der vil også være mulighed for selv at spille en kamp. Vi har bat og bolde, så du møder bare op, klar til kamp. Alle er meget velkomne.
Placering: Stadionhal 1
Brøndby Skakklub
16:30-19:30
Dyk ned i skakverdenens taktiske mysterier, udfordr dine strategiske evner og lad skakbrættet blive din portal til sjove oplevelser. Velkommen til Brøndby Skakklubs stand, hvor du til kulturnatten kan opleve spillet, deltage i konkurrencer eller få en snak om vores fællesskab. Mød os og lad skakken folde sig ud!
Placering: Brøndby Hallens foyer.
Hovedstadens Beredskab, Frivilligenheden
16:30-19:30
Mød de lokale helte, når Hovedstadens Beredskab kigger forbi Kulturnatten. Der vil være mulighed for at opleve en vaskeægte brandbil og nødbehandlerbil. OBS: Besøget fra Hovedstadens Beredskab er med forbehold for, at der ikke er akut brug for dem andetsteds til ulykker, brand og lignende.
Placering: Ude
Københavns Vestegns Politi
16:30-19:30
Kom helt tæt på en politibil og hør mere om politiets arbejde, når Københavns Vestegns Politi kommer forbi Kulturnatten. OBS: Besøget fra Københavns Vestegns Politi er med forbehold for, at der ikke er akut brug for politiet andetsteds.
Placering: Ude
Brøndby Golfklub
16:30-19:30
Golf er for alle. Er du mellem 4 og 90 år, så kan du med garanti være med. Kom forbi Brøndby Golfklubs aktivitet i Brøndby Hallen, prøv vores korte puttingbane og få en snak med vores repræsentanter. Vi har putter og golfbolde. Vi glæder os til at se jer alle!
Placering: Brøndby Hallens foyer
Brøndby Volleyball Klub
16:30-19:30
I volleyball kan alle være med! Brøndby Volleyball Klub er på pletten ved Kulturnatten fra kl. 16.30, hvor klubben sætter gang i diverse lege og spil med volleyball. Det er for alle aldre. I tidsrummet 17.30-18.00 er der det særlige "Ramasjang familie volley" på programmet, hvor alle krudtugler i alderen 2-7 år og deres forældre kan lege med. Fra kl. 18.00-19.30 er der volleyball for alle igen. Vi glæder os til at se jer.
Placering: Stadionhal 1
Brøndby Hallen
16:30-19:30
Kom forbi Brøndby Hallen til Kulturnatten og få en kop kaffe og et stykke kage, imens I oplever Brøndby Hallens 50-års jubilæumsudstilling.
Placering: Brøndby Hallens foyer.
Brøndby Badminton Klub
16:30-19:30
Badminton er for alle, så du kan være med, uanset om du er barn, ung, voksen eller ældre. Kom forbi Brøndby Badminton Klubs aktivitet i Brøndby Hallen og lad fjerboldene flyve over nettet. Vi glæder os til at se jer!
Placering: Brøndby Hallen
Brøndby Håndboldklub
16:30-19:30
Brøndby Håndboldklub byder alle børn og barnlige sjæle velkommen til nogle sjove lege og aktiviteter i Stadionhal 1. Så er du glad for bolde, så kom og vær med - vi står klar til at give dig en god oplevelse!
Hokuto-Kai JKA Karateklub
16:30-19:30
Kom og få et indblik i karaten og prøv nogle slag og spark, hvis I har mod på det? Karate er træning af hele kroppen både fysisk og mentalt. Det er en sport med en lang historie, hvor respekt og disciplin vægter højt. Vi er en klub med stærkt sammenhold og har eksisteret i 50 år. Kom og få en snak med medlemmer og instruktører og find ud af, om det er en sport for dig!
Placering: Brøndby Hallen
Brøndby Judo Klub
16:30-19:30
Kom og prøv judokast, holdegreb og faldteknik sammen med judoudøverne fra Brøndby Judo Klub. Du kan være med, uanset om du er barn eller voksen. Kom og kast, med hvem du vil på judomåtten.
Brøndby Gymnastik Forening
16:30-19:30
Kom og vær med til lille udvalg af vores forskellige tilbud til børn og voksne:
- BØRNEGYMNASTIK med leg og spring på airtrack, trampet og andre redskaber.
- SANS og SMART-Træning – herlig ’Hold hjernen frisk’ gymnastik for voksne.
- MOTIONSGYMNASTIK M/K – frisk og god motion, godt humør og socialt samvær.
Placering: Brøndby Hallen
KFUM Knuden Brøndby
16:30-19:30
Mød os på kulturnatten, hvor vi laver sjove spejderaktiviteter for hele familien.
Placering: Ude
Skattejagt
16:30-19:30
Tag med på skattejagt og vind en præmie.
Placering: Ude