Gå til hovedindhold

Affald fra virksomheder

Din virksomheds affald skal håndteres og sorteres korrekt. Her på siden kan du læse mere om, hvordan du skal håndtere og sortere din virksomheds affald.

Indhold

    Håndter dit affald rigtigt

    Virksomheder og institutioner i Brøndby Kommune skal håndtere deres affald i henhold til de regler, som er beskrevet i kommunens regulativ for erhvervsaffald. Affaldsregulativet supplerer reglerne i Affaldsbekendtgørelsen.

    Læs mere i Regulativ for erhvervsaffald

    Reglerne i regulativet er besluttet af politikerne i Brøndby Kommune. Det betyder, at regulativet kan adskille sig fra regulativet i andre kommuner.

    Regulativet er baseret på lovtekst, hvilket gør, at det kan være svært at forstå og forholde sig til. Derfor har vi lavet informationsmateriale i form af en folder om erhvervsaffald.

    /media/3atlc5s2/erhvervsaffaldsfolderapril2012.pdf

    Håndtering, sortering og bortskaffelse af affald

    Sortering af affald

    Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal sortere din virksomheds affald, kan du kontakte Brøndby Kommunes Klima- og Miljøafdeling. Kommunen vil klassificere affaldet og evt. anvise et modtageanlæg. Der gælder særlige regler for håndtering af bygge- og anlægsaffald og farligt affald.

    Bortskaffelse af erhvervsaffald

    Du vælger selv, hvem der skal håndtere din virksomheds affald. Du kan finde de firmaer, der må håndtere dit affald, i Energistyrelsens affaldsregister

    Din virksomheds håndtering af affald skal kunne dokumenteres. Denne dokumentation skal til enhver tid kunne fremvises ved et miljøtilsyn.

    Du kan som virksomhed også vælge selv at køre affaldet til genbrugsstationen. Dette kræver dog, at du er tilmeldt genbrugsstationen. Bemærk, at du ikke må aflevere hverken dagrenovation, medicin og klinisk risikoaffald på genbrugsstationen.

    Tilmeld din virksomhed til Genbrugsstationen hos Vestforbrænding

    Hvordan håndterer du forskellige typer af affald?

    Gebyrer for anvisning af erhvervsaffald

    Landets kommuner skal opkræve brugerbetaling af den konkrete anvisning af visse typer ikke-genanvendeligt erhvervsaffald. Gebyret skal dække kommunens omkostninger og tidsforbrug.

    Timesatsen for administrationstid er pr. 1. oktober 2024 769 kr./time. Dertil kommer fakturering på 60 kr. pr. opkrævning. Gebyret opkræves først, når affaldet er anvist, og tidsforbruget dermed er kendt.

    Læs mere om bygge- og anlægsaffald og farligt affald

    Bygge- og anlægsaffald

    Som ejer af affald har du pligt til at sørge for sorteringen. Bygge-, anlægs- og nedrivningsaffald skal sorteres før bortskaffelse med henblik på at kunne genanvende mest muligt.

    Farligt affald fra virksomheder

    Miljøfarligt affald må ikke blandes med andre typer affald, men skal opbevares og bortskaffes særskilt.

    Pas på klimaet og mindsk dit affald

    Alle virksomheder kan have gavn af at mindske deres affaldsmængder. Det er godt for klimaet og giver en bedre økonomi.

    Hvis din virksomhed ønsker at arbejde med affaldsforebyggelse, må du først få overblik over affaldet og dernæst udpege de områder, hvor det er relevant at mindske affaldsmængderne.

    Du kan bruge dette skema til at få et overblik over virksomhedens affald og udpege indsatsområder.

    Læs mere om affaldsforebyggelse

    Teknik- og Miljøforvaltningen

    Klima og Miljø

    Åbningstider

    Mandag - onsdag: Kl. 09:00 - 13:00
    Torsdag: Kl. 13:00 - 17:30
    Fredag: Kl. 09:00 - 12:00

    Telefontider

    Mandag - onsdag: Kl. 09:00 - 14:30
    Torsdag: Kl. 13:00 - 17:30
    Fredag: Kl. 09:00 - 12:00

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 24 35

    E-mail: miljo@brondby.dk

    Sidst opdateret: 30. december 2024