Gå til hovedindhold

1st floor Ungdomsklub

1st floor ungdomsklub i Brøndby Hallen & Studiet i Brøndby Strand - klubberne hvor byens unge mødes

Indhold

    Ungdomsklubben 1st floor er for alle unge mellem 13 år eller 7 klasse til 18 år.

    Den består af to afdelinger (1 st floor i Brøndby Hallen og Studiet i Brøndby Strand). Melder du dig ind, kan du benytte begge afdelinger med dit medlemskort. I 1st Floor er der plads til alle. Vi går ind for en god tone, gensidig respekt og rummelighed. Vi ved at fællesskab er nøglen til et fedt ungdomsliv. Vi arbejder sammen for et godt klubmiljø, og vi skaber de bedste rammer og en god atmosfære, så alle føler sig velkomne.

    Der er altid noget at lave i klubben. Kom og hæng ud med dine venner. Snak med de voksne og tæv dem i pool eller FIFA. Vi har bl.a. musikstudie, fitnesslokale og biograf. Vil du gerne udfordres på den kreative front, kan du fx lære at bage en bryllupskage eller bruge en DJ-pult. Ofte arrangerer vi ture ud af huset, grillaftener og fester, hvor vi har besøg af alt fra stand-up komikere til stuntmen og kendte kunstnere. Hvis du bare har brug for at komme her for at slappe af, tilbyder vi også rolige omgivelser med sofahjørner, pigerum og brætspil.

    I 1st floor afholdes masser af fede aktiviteter og fester året rundt

    1 st floor ungdomsklub

    Ungdoms- og musikskolen

    Sidst opdateret: 7. januar 2025