Gå til hovedindhold

Minigolf klub 60+

Minigolf i Brøndby for 60+ - træn hjerne og krop med minigolf

Indhold

    Minigolf

    Er du fyldt 60 år og har du lyst til at prøve noget nyt? Kom til åbent hus på vores Klub 60+ hold tirsdag d. 30. april 2024, og prøv om minigolf er noget for dig.  

    Minigolf er ikke bare sjovt. Det er også god træning for hoved, krop og sjæl – uden du får sved på panden.  

    Tirsdag d. 30. april 2024 kl. 10-12 er du inviteret til åbent hus på vores særlige Klub 60+ hold, i forbindelse med sæsonstart.  Her kan du helt uforpligtende komme og prøve om minigolf er noget for dig. I dagens anledning byder vi også på kaffe og kage. Frivillige fra Brøndby Strand Golf Klub tager godt imod dig og introducere til spillet – alle kan være med.

    Vi mødes ved Brøndby Strand Minigolf Klub, Strandesplanaden 10, 2660 Brøndby Strand – lige ved siden af Kulturhuset Brønden. Du behøver ikke tilmelde dig, du møder bare op på dagen.

    Efter sæsonstart mødes vi hver tirsdag fra kl. 10-12. Efter træningen er der kaffe/forfriskninger og snak for de der har lyst.

    Det er gratis at spille den første måned. Herefter koster et medlemskontingent 250 kr. årligt. Du kan låne udstyr i klubben.

    Vil du vide mere: kontakt klubben på tlf.: 9389 8380 eller mail: info@bmsk.dk                     

    Holdet er et samarbejde mellem Brøndby Strand Minigolfklub og Brøndby Kommune.

    På alle Klub 60+ hold er der særligt fokus på at du bliver taget godt imod og får en grundig introduktion til træningen, foreningen og fællesskabet i klubben.

    Sidst opdateret: 4. januar 2025