Stil et spørgsmål til kommunalbestyrelsen
Alle borgere kan stille spørgsmål til kommunalbestyrelsen. Det gælder også medlemmer af kommunalbestyrelsen. Spørgsmålene skal stilles skriftligt senest otte dage før et møde.
Hvis du har et spørgsmål til Brøndbys kommunalbestyrelse, så skal du stille det skriftligt til Staben for Politik og Organisation, Sekretariat for politisk betjening senest otte dage før mødet. Der ud over gælder det at:
- På kommunalbestyrelsens møde svarer borgmesteren eller det adspurgte kommunalbestyrelsesmedlem på de stillede spørgsmål, hvorefter spørgeren i mødesalen mundtligt kan stille et tillægsspørgsmål.
- Kommunalbestyrelsens medlemmer kan ikke deltage i debatten mellem spørgeren og svareren.
- Spørgetiden afsluttes ½ time efter behandlingen af det sidste punkt på kommunalbestyrelsens dagsorden for det åbne møde.
- Stilles der spørgsmål, der ikke lader sig besvare indenfor den halve time, kan der arrangeres borgermøde til belysning af problemet. I disse borgermøder deltager hele kommunalbestyrelsen.
Vedtaget af kommunalbestyrelsen
Spørgetidsreglerne er vedtaget i kommunalbestyrelsen den 12. december 1979.
VI SENDER LIVE, når politikerne træffer beslutninger
Se møderne i kommunalbestyrelsen én gang om måneden. Passer det dig ikke at se det live, så kan du gense mødet – eller enkelte punkter – når du har tid.