Brøndbyvester Bibliotek

Der er ballondyr og sjov til alle barnlige sjæle samt kreativ efterårsworkshop med naturmaterialer. Du kan også få lidt til den søde tand eller komme til lokal ølsmagning og meget mere.

Program

Ballondyr og sjov

16-19
Der bliver lavet de vildeste og mest fantasifulde ballondyr til alle barnlige sjæle.

Kreativ efterårsworkshop

16-19
Efteråret byder på mange skønne naturmaterialer. Og hvorfor ikke bruge dem til krea? Til denne workshop skal vi bl.a. lave skønne kreationer med garn på grene, vævning på grene og lave søde ugleunger af kogler.

Lykkehjul

16-19
Prøv lykken og se om du ikke kan vinde en præmie

Bibliotek og bogsalg

16-21
Skal du inspireres til din næste læsning og måske finde din nye yndlingsbog? Så har vi et kæmpe udvalg på biblioteket. Desuden sælger vi også vores kasserede børne- og voksenbøger.

Litteraturquiz

16-21
Bibliotekarerne har lavet en quiz hvor man kan teste sin viden om litteraturen og være med i lodtrækning om præmier.

Ølsmagning v. Brøndbyvester Bryggerlaug

18-20
Smag to ultralokale øl, Brøndbyvester Bryggerlaug har brygget til lejligheden.

Visible Mending-workshop v. Klimamusen og Grønne Nabofællesskaber

18-21
Lær at reparere dit tøj på en smuk og anderledes made. Klimamusen viser hvordan, og medbringer ”prøveklude”, materialer og redskaber, så man kan prøve at lappe og brodere. Man må også meget gerne medbringe eget tøj, der trænger til en smuk ´ og synlig reparation. Vi er i gang mellem 18 og 21 og du dropper bare ind og er med.

Lidt til den søde tand

17-21
The Chimney cake Shop sælger ungarsk chimney-dessert, hvor man kan vælge mellem forskellige smagsvarianter som hasselnød, kanelsukker, kokos og tivoli. Desuden laves der en chimney-cake med kanelsukker, som fyldes med Nutella, vaniljeis og toppings.

Sidst opdateret den 19. september 2023